Varmtvandsbassin

Arden Svømmehal har et varmtvandsbassin, der er 35 grader varmt. Her er der både træningshold som babysvømning, der udbydes af Jarl Arden, og træning af hele kroppen i varmtvandsbassin via vores holdtræning i Arden Fitness. Du kan også besøge vores varmtvandsbassin på egen hånd, når vi har offentligt åbent i svømmehallen. Se åbningstiderne til varmtvandsbassinet og øvrige bassiner her.

Vores varmtvandsbassin er for alle, men især folk med led-, ryg- og muskelproblemer oplever fordele ved varmtvandstræningen. Det skyldes, at træningen i det varme vand er skånsom for kroppen og virker afspændende i kroppens muskler. Vi oplever også at mange seniorer har stor fornøjelse af varmtvandstræning, da det er en mere skånskom træningsform.

Vi udlejer også vores varmtvandsbassin til dygtige fysioterapeuter, hvor der vil være fokus på genoptræning i det varme vand. Du kan besøge dem her:

Arden Fysioterapi
Nørager Fysioterapi

Varmtvandstræning

Ønsker du at benytte dig af vores populære varmtvandstræning, skal du være medlem af Arden Fitness. En varmtvandstræning varer 30 min. og instrueres af en kompetent instruktør, der sørger for, at du får trænet hele kroppen godt igennem. Du bliver medlem af Arden Fitness lige her.

Ønsker du at se, hvornår vi har varmtvandstræning? Så klik her.