Kommunikationsmedarbejder søges til barselsvikariat

Kan du spotte den gode historie? Har du både stærke skriftlige kompetencer og kreative tilgange, når du skal formidle et budskab? Trives du med at have flere forskellige opgaver i løbet af en dag? Så er du måske vores nye kommunikationsmedarbejder til et barselsvikariat i Arden-Hallerne.

Arden-Hallerne er et selvejet moderne idrætscenter med både svømmehal, rigt foreningsliv, to idrætshaller, en café og en aktiv fitnessafdeling. Siden 2015 har vi haft en kommunikationsmedarbejder ansat, som har haft ansvaret for at synliggøre vores mange aktiviteter og gode tilbud på både digitale og trykte platforme. Det er blandt andet den opgave, som vi ønsker at vores kommende barselsvikar skal varetage sammen med en række administrative opgaver- heriblandt medlemshåndtering af vores fitnessmedlemmer og lokalebooking. Derudover vil der være arbejdsopgaver som:

  • Vedligeholdelse og opdatering af hjemmeside
  • Udformning af grafisk materiale til online platforme og tryksager
  • Brugerkontakt
  • Planlægning af events
  • Formulere pressemeddelelser
  • Vedligeholdelse af sociale medier m. videocontent, tekst & billeder
  • Databehandling og brugerundersøgelser

Vi arbejder målrettet med at fremme sundhed og aktiv livsstil, både lokalt i Arden-Hallerne, men også i samarbejde med Mariagerfjord Kommune og andre idrætshaller i Kommunen. Her vil du få en central rolle i forbindelse med idéudvikling, markedsføring og administrering af initiativer og tilbud.

Du vil indgå i et team på 10 fastansatte med hver deres fagområde. Du vil primært få ansvaret for Arden-Hallernes kommunikation, hvor dit daglige arbejde vil foregå i tæt samarbejde og sparring med centerlederen. Vi har en uformel tone og der er højt til loftet.

Din profil:
  • Du har en relevant kommunikationsfaglig uddannelse
  • Du har erfaring med InDesign og at lave grafisk materiale til både online og trykte medier
  • Du har erfaring med at producere content til sociale medier
  • Du har erfaring med annoncering på sociale medier
  • Du kan arbejde selvstændigt med dine arbejdsopgaver

Stillingen er på 30 - 37 timer alt efter kvalifikationer og ansættelsen er fra d. 1. februar 2021. Du vil få dit eget kontor på Arden-Hallernes adresse (Hvarrevej, 9510 Arden) og derudover vil der være mulighed for hjemmearbejde. Løn gives efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte centerleder Claus Jacobsen på tlf. 21 47 60 21.
Ansøgning med bilag sendes til og skal være os i hænde senest d. 1. december 2020 kl. 12.00.

Jobsamtaler afholdes i uge 50.