NYHEDER

Livestreaming af holdtræninger

Vi arbejder lige nu på at give allle vores medlemmer i Arden Fitness mulighed for at livestreame holdtræninger hjemmefra. Det bliver altså et ekstra supplement til alle jer, der i forvejen har et medlemskab hos os. Du vil altså få mulighed for at få trænet hjemmefra med en instruktør, der guider dig igennem en hel træningstime, som du er vant til ved vores almindelige holdtræninger. Vi er ved at få styr på det tekniske og de sidste detaljer inden vi i næste uge er klar til at melde mere ud.

Svømmehallen lukket d. 8. nov. 2020

Søndag d. 8. nov. 2020 vil der være lukket for de offentlige åbningstider grundet et svømmestævne i svømmehallen. Det er kun den ene dag, der vil være lukket i svømmehallen. Du kan se vores offentlige åbningstider under svømmehallens menu. Herunder har du også mulighed for at læse nærmere om de øvrige tilbud i Arden Svømmehal. 

Graviditetssvømning fra 27. okt.

Graviditetssvømning kommer tilbage til Arden-Hallerne! Graviditetssvømning er ideelt for gravide, da kroppen føles lettere og bækken og ryg aflastes samtidig med, at man får trænet kroppen godt igennem. I løbet af en graviditet opstår en øget belastning på muskler, sener og ledbånd og her kan vand være ganske behageligt at træne i, da vandet letter belastningen på kroppen. Graviditetssvømning afholdes første gang tirsdag d. 27. okt. kl. 12.00 - 13.00 og vil fremover også være tirsdage fra 12.00 - 13.00. 

Vekommen til Arden-Hallernes hjemmeside

Arden-Hallerne er et moderne idrætsanlæg med aktiviteter for både store og små, grupper og individualister.

Arden-Hallerne ejer også Arden Fitness, hvor der tilbydes en bred vifte af spændende sundhedstilbud. Som medlem af Arden Fitness betaler du en fast lav månedlig pris og får for dette fri svømning i offentlig åbningstid, holdtræning og fitnesscenter. Derudover har vi også træning for seniorer med vores attraktive Aktiv Senior-medlemsskab og træning for de helt unge med Aktiv Junior.