< Tilbage

Julefrokost i Arden Hallerne!30-09-2025 - 13:31

Lørdagd d. 29. november

ÅRETS JULEFROKOST

Vi har den store fornøjelse at byde dig til julefrokost i Arden Hallerne, lørdag d. 29. november kl. 18.30-01.30.

 

Pris pr. person kr. 350,-

 

Dørene åbner kl. 17.45, så du i ro og mag kan kan finde dit bord, og købe dine drikkevarer i baren, inden maden bliver serveret.

 

I år har vi forsøgt os med flere spændende tiltag, og du får derfor:

  • Entre og fri garderobe (dog på eget ansvar)
  • Velkomstdrink inkluderet
  • Lækker julebuffet, leveret af Krastrup Søgaard
  • Livemusik m. guitarist/sanger under spisning
  • DJ som spiller op til fest og dans
  • Loungeområde til hygge og snak
  • Mulighed for udvalg af lækre drikkevarer
  • Mulighed for natmad

Der er lavet 2 "flyers" - den ene henvender sig til privatpersoner, og den anden til større grupper og virksomheder. Begge er vedhæftet.

 

AMBASSADØR
Uanset om du tilmelder dig som privatperson, gruppe eller virksomhed, har du mulighed for at være AMBASSADØR for Arden Hallernes julefrokost. Det betyder, at for hver 10 personer du tilmelder, modtager du et gratis 10-turs klippekort til baren, som kan bruges på at forkæle dine deltagere med øl, drinks eller snaps. Gælder kun ved samlet tilmelding/betaling.

 

BILLET/ARMBÅND

Billetsalget er startet, og der kan både købes billetter på Billetto (dog med billetgebyr), eller fysisk i Café Forbrændingen, i hjertet af Arden Hallerne. 


Ved køb og betaling i Café Forbrændingen modtager du fysisk dit armbånd, som du gemmer til selve julefrokost datoen og påtager inden adgang til festen. Vi modtager samtidig dit navn, telefonnummer, ønske om antal billetter, bordnavn, samt eventuelle ønsker til at sidde ved andre grupper.

 

Ved køb online på Billetto kan du ligeledes angive hvis du ønsker at sidde ved en bestemt gruppe - angiv derfor bordnavn. Dit armbånd kan udleveres i Café Forbrændingen inden festen, eller du kan modtage det i indgangen til selve arrangementet.

VIGTIGT: Pas godt på dit armbånd, bortkomne armbånd refunderes ikke. Ødelagte armbånd kan dog byttes til nye.

 

KØB DIN BILLET ONLINE HER

 

Café Forbrændingens åbningstider er:
MANDAG: 16.30-20.30
TIRSDAG: 16.30-20.30
ONSDAG: 16.30-22.00
TORSDAG: 16.30-22.00
FREDAG: LUKKET
LØRDAG: Efter behov
SØNDAG: 08.00-13.00

 

MENU

Til en perfekt julefrokost skal man selvfølgelig have lækker mad. Derfor kan vi i år præsentere julemenuen fra Krastrup Søgaard som følger:
 

- Marinerede sild m. karrysalat og løg

- Rødspættefilet m. remoulade og citron

- Varmrøget laks m. salat og dressing

- Hjemmelavet medisterpølse m. sennep

- Hjemmelavet hamburgerryg

- Hjemmelavet rødkål, grønkål, rødbeder

- Tarteletter m. høns i asparges

- Lun leverpostej m. champignon

- Brød og smør

- Hjemmelavet risalamande m. kirsebærsovs

 

BAREN

Vi har sørget for lækre drikkevarer i baren til denne aften, og der vil være alt fra;
Iskolde fadøl, rødvin, hvidvin, 3 forskellige drinks fra tap-bar, sodavand, kildevand, shotsrør, og som noget nyt - Jägerbombs maskine!

Der er stadig mulighed for at spare penge, ved at købe klippekort, enten forud ved betaling af billet, eller på selve aftenen. 

 

MUSIK

Der bliver et herligt gensyn med guitarist og sanger Jonas Thomsen, som spiller festligt op under maden med både danske og engelske hits. 

Dernæst går Ardens lokale DJ DeCain på scenen, og fyrer op under dansegulvet til den fedeste fest, med både fællesskål og kædedans!

 

Vi glæder os til at se jer alle til julefrokost i Arden Hallerne.

OBS: Aldersgrænse minimum 18 år.

 

Brænder du inde med spørgsmål eller skal bruge hjælp? Kontakt os på mail:

info@arden-hallerne.dk



 

< Tilbage