Centerleder

Vil DU være ansvarlig for et af Arden og omegns flagskibe?

Skal DU være med til at udvikle og drive idrætten og sporten i Arden og omegn?

Er DU den, der kan og har lyst til at drifte et fantastisk sted, hvor der er plads til alle, og hvor bevægelse, motion, sport og socialt samvær er i fokus?

SÅ ER DU MÅSKE ARDEN-HALLERNES NYE CENTERLEDER…

Arden-hallerne er en selvejende institution med en bred række kunder og brugere. Vi danner rammerne for skoler, institutioner og private aktører, hvor der er plads til alle typer af brugere, herunder handicapbrugere, som har stor glæde af vores dybe varmtvandsbassin med tilhørende handicapomklædning med lifte og udstyr.

Vi huser byens stærke flergrenede idrætsforening, som er flittige brugere og danner et fantastisk grundlag for idrætten i Arden by og omegn. Jarl Arden tilbyder alt fra babysvømning i varmtvandsbassinet, holdsport og motion for juniorer og seniorer.

Arden-hallerne driver Arden Fitness, som er Arden-Hallernes fitness-koncept, der kombinerer moderne fitnesscenter, 25-30 faste ugentlige holdtræninger og svømmehal. Her er alt: fra de unge, der skal lære at komme i fitnesscenteret, til seniorerne, der ud over træningen også nyder det sociale samvær med kaffe og hygge efter træning.

Ud over svømmehal med børnebassin og varmtvandsbassin, to idrætshaller og to holdsale har vi et fantastisk foyerområde med egen café.

Som centerleder refererer du til Arden-hallernes forretningsudvalg, der vil understøtte dig på de forskellige områder, hvor de enkelte forretningsudvalgsmedlemmer har deres kompetencer.

DU får ansvaret for:
Centerets daglige drift
Personaleansvarlig – håndtering og udvikling af medarbejdere
Økonomiansvarlig – styring og budgettering
Videreudvikling af centerets funktion, drift og kapacitetsudnyttelse
Den daglige kontakt med centerets brugere
Facilitetsstyring – bookinger, kontakt til centerets bruger og kunder
Facilitetsvedligehold – alment vedligehold og udvikling af bygningsmassen
CTS-anlæg, bookingsystemer og adgangskontrol
Krav til dine kvalifikationer:
Vi forventer af dig, at du er:

En dygtig leder med ledelseserfaring
Klar til at gå forrest i at sætte mål og realisere dem
Engageret
God til økonomi
I stand til at se nye potentialer
Gerne har teknisk flair eller forståelse.
Her får du:
Et attraktivt og afvekslende arbejde med en høj grad af selvstændighed og ansvar.
Et arbejde på et idrætscenter, der er udviklingsorienteret med gode faciliteter og med et stort potentiale til yderligere udvikling.
Løn og øvrige vilkår efter nærmere aftale. Ønsket tiltrædelse: Efter aftale.

Ansøgning med bilag sendes til

Der afholdes løbende samtaler, så skynd dig at få sendt en ansøgning til os.

Evt. spørgsmål kan rettes til Lisbeth Bøss på tlf. 3014 4230.