Vi er glade for pr. 1. marts 2025 at byde Ricky Søgaard velkommen som ny Centerleder I Arden-Hallerne.
Ricky kommer fra en stilling som Golf Manager i Volstrup Golfcenter. Ricky har stor erfaring med idrætscentre. Han har tidligere stået i spidsen for bl.a. Spektrum i Odder, Dybbølhallerne i Sønderborg og de kommunale haller i Favrskov Kommune.
Privat er Ricky bosat i Klejtrup med hustruen Mie og tvillingerne Cecilie og Lucas på 11 år.
Ricky brænder for idrætsområdet, og han glæder sig til at stå i spidsen for Arden-hallerne – og han fortæller:
” Arden-Hallerne er et spændende sted med et godt fundament og med gode muligheder for udvikling. Vi har nogle fantastiske faciliteter, som vi i fællesskab kan udvikle til gavn for alle. Jeg kommer ikke med et koncept på hvordan vi lykkes, men jeg kommer med idéer og erfaring som kan være med til, at vi i fællesskab videreudvikler Arden-Hallerne, til gavn for byen og kommunen.”
” For mig er samarbejde nøgleordet, og derfor vil jeg også række ud til alle vores brugere, for at få input til hvordan vi sammen skaber et endnu bedre samlingssted. Det er i min verden vigtigt, at vi spiller hinanden gode, og har en fælles ånd.”
” Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang, og lære alle at kende.”
Vi håber I alle tage godt imod Ricky og vi glæder os til samarbejdet.
/Arden Hallernes Forretningsudvalg