Aktiv mor

Mange kvinder er bekymrede for hvad og hvordan de må træne under og efter deres graviditet. Og det kan vi egentlig godt forstå, for der eksisterer mange myter omkring netop træning for kvinder under og efter graviditeten. Vi vil gerne fjerne din bekymring for træning ved at tilbyde dig kompetent og sikker træning, der kan styrke dig og dit barn – både under graviditeten og efter du har født.

Langt de fleste gravide vil kunne fortsætte med at træne under deres graviditet. Har du ikke tidligere dyrket motion, er det også en god idé at starte nu, når du er gravid – for der er fordele at hente, hvis du dyrker motion under din graviditet – både for dig og dit barn.

Som aktiv mor vil du kunne opleve fordele som eksempelvis at mindske rygsmerter og hævelse, du vil kunne mindske vægtøgningen, medvirke til at komme dig hurtigere efter fødslen, mindske risikoen for at føde for tidligt, et bedre humør, mere energi og bedre nattesøvn. For dit barn vil træning under graviditeten betyde at der er en mindre risiko for, at din barn er overvægtigt ved fødslen.

På vores graviditetshold deltager du i hold, hvor der også kun vil være andre gravide. Træningen er derfor skræddersyet til gravide og tager hensyn til nogle af de forbehold, der kan være. Der er ikke fokus på at optimere, men snarere på at vedligeholde en god form, så din krop kan bruge energien på at udvikle og passe på dit barn i maven.

Når du har født og er klar til at træne igen, byder vi dig velkommen til efterfødselstræning, hvor vi har fokus på at starte stille og roligt ud, men samtidig også at gøre din krop stærkere og fyldt med energi og glæde, så du kan nyde dit nye liv med dit nyfødte barn. Her vil der også være lukkede hold kun for mødre med babyer – og her er du selvfølgelig meget velkommen til at tage baby med og samtidig også benytte alle vores faciliteter som kravlegård, mikrobølgeovn og sofaområde.

Vi ønsker at skabe et tillidsfuldt miljø, hvor der er plads til alle, så du kan føle dig tryg og taget godt i mod. Såfremt du ønsker det, kan du blive medlem af en facebookgruppe for alle vores medlemmer i ’Aktiv mor’ og har kan du dele erfaringer, stille spørgsmål, læse om de andre medlemmers gode råd og hvad du ellers synes kan hjælpe dig i din graviditet og efterfødselsperiode.

Pris & betingelser

Et aktiv mor-medlemsskab koster 189,- pr. måned og giver adgang til al træningen i Arden Fitness samt gravidtræning og efterfødselshold. Derudover vil der være et medlemsgebyr på 199,-. Når du melder dig ind vil der være 20 min. personlig introduktion, hvor du kan tilvælge én gratis kropsanalysemåling på vores nye InBody270. Sikkerhedsmæssigt kan du godt få lavet analysen, hvis du er gravid. Dog vil vi ikke anbefale det grundet vandbalancen i kroppen, der ændrer sig så meget hele tiden, at det vil give upræcise resultater.

Du skal enten være gravid eller netop have født for at have dette medlemsskab.