Sjov træning til Aktiv Junior

Dit barn har nu muligheden for at blive mere aktiv på en sjov og spændende måde. Aktiv Junior tilbydes til juniorer i alderen 12 til og med 14 år.

Flere gange om ugen har dit barn muligheden for at få en times aktiv træning sammen med sine venner. Træningen foregår enten i vores fitnesscenter, hvor der vil være en instruktør tilstede, så dit barn altid kan få hjælp og blive guidet godt igennem træning eller til en holdtræning, hvor der ligeledes vil være en instruktør til stede. Derudover vil fitnesscenteret kun være tilgængeligt for vores medlemmer med Aktiv Junior medlemskab i den time, hvor de træner.
Udover at deltage i lukkede hold for juniorer, har dit barn også fri adgang til svømmehallen i vores offentlige åbningstider.

Med et juniormedlemsskab kan dit barn deltage i alle de træningstimer, der er oprettet til juniorerne og da der skal tages helt særlige hensyn til den målgruppe, er der kun adgang for juniorer. Udover fitnesscenter, er der følgende aktiviteter for Aktiv Junior:

Dans
Dansetimen består af en mix af en række forskellige sjove fitnessdanse. Timen består af enkelte koreografier, der er lette af følge med i. Instruktørerne Ida, Marie og Fatima vil sørge for god stemning og højt humør igennem hele dansetimen. Vi skruer op for den vildeste dansefest med høj musik.
Alle der har et Aktiv Junior-medlemskab kan være med – både piger og drenge.

Dans vil foregå hver tirsdag fra kl. 15.00 – 16.00 i hal 2.

Brasiliansk kampsport – Capoeira
Capoeira er en kampform udviklet i Brasilien, hvor der trænes selvforsvar, akrobatik, dans og sang/musik.
Det er især tiltalende for børn, fordi der kombineres en række forskellige elementer, som gør kampsporten til en dans og sjov oplevelse. Instruktøren, Diana, har trænet capoeira i 16 år og undervist i 12 år Hun har været i Brasilien flere gange for at træne Capoeira og er blevet certificeret capoeira træner af en brasiliansk mester.
Alle der har et Aktiv Junior-medlemskab kan være med – både piger og drenge.

Capoeira vil foregå hver mandag fra kl. 15.00 – 16.00 på træningsgulvet i foyeren.

Pris & betingelser

Et Aktiv Junior-medlemsskab koster 99,- pr. måned og er for alle 12-14 årige. Medlemsskabet giver adgang til at træne på de hold, der er oprettet til juniorer. Juniorer kan ikke træne alene i f.eks. fitnesscenteret, da der skal tages helt særlige hensyn til barnets træningsmetoder.

Sådan opretter du et Aktiv Junior-medlemskab:

1. Du skal have en tilmeldingsblanket, hvorpå en forældre eller værge skal skrive under. Tilmeldingsblanketten får du ved at sende en mail til .
2. Udskriv tilmeldingsformularen, som vi har tilsendt dig pr. mail. Har du ikke mulighed for dette, får du den ved personlig henvendelse i hallen.
3. Udfyld formularen, tag et billede af eller scan sedlen og send den til .
4. Vi vil sørge for at oprette dig og når du er oprettet, vil du modtage en mail med yderligere informationer. Der vil typisk gå 1 - 2 hverdage fra vi har modtaget din tilmeldingsformular til at du er oprettet.
5. Nu er du klar til at træne - vi glæder os til at se dig.