Aktiv Barn

Aktiv Barn er et helt nyt koncept i Arden Fitness, der tilbyder en række forskellige aktiviteter for børn i alderen 6 – 11 år. Vores udgangspunkt er at bevægelse skal være sjovt og givende! Er det ikke det, så bliver det en sur pligt – og så kommer vi ikke afsted. Specielt for børn er det vigtigt at skabe nogle positive rammer omkring bevægelse og fysiske aktiviteter, da dette giver dem en bedre forudsætning for et aktivt liv, når de bliver ældre. Derfor har vi allieret os med nogle instruktører, der er super dygtige til hver deres aktivitet, men som også er vant til at instruere i børnehøjde.

Til Aktiv Barn kan dit barn deltage i:

  • Dans
  • Børneyoga
  • Brasiliansk kampsport

Du kan læse nærmere om de forskellige aktiviteter her:

Dans
Dansetimen består af en mix af en række forskellige sjove fitnessdanse. Programmet er lavet, så alle kan være med. Der vil være fokus på god stemning og højt humør. Vi skruer op for den vildeste dansefest med høj musik. Instruktørerne Ida, Marie og Fatima sørger for at lave nogle sjove koreografier, så alle får en god og sjov oplevelse.

Børneyoga
Her er dit barn i et præstationsfrit univers. Vi leger os ind i forskellige yogaøvelser, hvor vi former kroppen som forskellige dyr og ting. Vi fjoller og fordyber os. Yogatimen afsluttes med afspænding i form af åndedræts- eller fantasiøvelser. Instruktøren, Berit, er uddannet yogainstruktør og kan derfor guide dit barn på bedst mulig vis.

Brasiliansk kampsport - Capoeira
Capoeira er en kampform udviklet i Brasilien, hvor der trænes selvforsvar, akrobatik, dans og sang/musik.
Det er især sjovt for børn, fordi der kombineres en række forskellige elementer, som gør kampsporten til en dans. Instruktøren, Diana, har trænet capoeira i 16 år og undervist i 12 år Hun har været i Brasilien flere gange for at træne Capoeira og er blevet certificeret capoeira træner af en brasiliansk mester.

Du kan se dage og tidspunkter for alle holdaktiviteterne længere nede på siden her.

Klippekort
For at deltage i en aktivitet, skal dit barn have et Aktiv Barn-klippekort, der kan købes ved at udfylde nedenstående formular. Et klippekort koster 369 kr. og giver 10 klip. Hver enkelt aktivitet udløser 1 klip i klippekortet. Ved køb af kortet, får dit barn fri adgang til svømmehallen i vores offentlige åbningstider i to måneder – gældende fra den dag, hvor kortet købes.

Sådan køber du et klippekort:
1. Udfyld formularen her nedenfor
2. Betal 369 kr. til MobilePay 15173. Skriv ’Aktiv Barn’ i kommentarfeltet.
3. Vi registrerer tilmeldinger løbende og du vil inden for 2-3 hverdage modtage en velkomstmail med login-informationer til medlemsprofil

Når dit barn skal deltage i en aktivitet:
1. Log in på din medlemsprofil i FlexyFitness og book hold hjemmefra. Brug den mail, du har oplyst ved oprettelse. Adgangskoden har du modtaget i velkomstmailen.
2. Vælg holdbooking. Her kan de se en oversigt over aktiviteter til ’Aktiv Barn’. Du kan booke dit barn på Aktiv Barn-holdtræninger 14 dage frem.
3. Når dit barn er tilmeldt, kan han/hun møde op til aktiviteten. Husk at afmelde igen, hvis I bliver forhindret i at deltage, da der ellers vil komme en bøde på 50 kr. ved manglende fremmøde.
4. Når dit barn ankommer til hallen, skal han/hun registreres til aktiviteten på vores check in-skærm i indgangen. Brug her det medlemsnummer, du har fået tilsendt i mailen.

Datoer for hold

Aktiv Barn køres til at starte med som en prøveperiode, der varer til og med december. Er der stor tilslutning, vil vi fortsætte konceptet.

Hver mandag fra kl. 14.00 - 14.55 vil der være brasiliansk kampsport, capoeira, i foyeren. Derudover vil der være søndag fra kl. 10.00 - 11.00 enten være børneyoga, capoeira eller dans. Her nedenfor kan du se, hvordan holdene fordeler sig:

September:
Søn. d. 27. sept.: Børneyoga
Man. d. 28. sept.: Capoeira

Oktober:
Søn. d. 4. okt.: Dans
Man. d. 5. okt.: Capoeira
Man. d. 12. okt.: Capoeira
Søn. d. 18. okt.: Capoeira
Man. d. 19. okt.: Capoeira
Søn. d. 25. okt.: Dans
Man. d. 26. okt.: Capoeira

November:
Søn. d. 1. nov.: Dans
Man. d. 2. nov.: Capoeira
Søn. d. 8. nov.: Børneyoga
Man. d. 9. nov.: Capoeira
Søn. d. 15. nov.: Dans
Man. d. 16. nov.: Capoeira
Søn. d. 22. nov.: Dans
Man. d. 23. nov.: Capoeira
Søn. d. 29. nov.: Dans
Man. d. 30. nov.: Capoeira

December:
Søn. d. 6. dec.: Børneyoga
Man. d. 7. dec.: Capoeira
Søn. d. 13. dec.: Dans
Man. d. 14. dec.: Capoeira
Søn. d. 20. dec.: Dans

HUSK at booke dit barn på holdet og at fremmøde dit barn på vores check in skærm ved indgangen, når han/hun skal deltage i aktiviteten. Forældre er velkommen til at komme og kigge på.
Der skal tages forbehold for, at der kan komme aflysninger af holdene grundet sygdom o. lign.