Aktiv Junior er et koncept, hvor 12-13-14 årige kan komme i Arden Fitness, og få en tryg og sikker introduktion til dét at gå til fitness, ved at have Fitness Centeret for ”sig selv” sammen med en instruktør fra Arden Fitness.
Dette er gældende; mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, hver uge, i tidsrummet kl. 15.00-16.00. Konceptet følger i øvrigt skolernes feriekalender, hvilket betyder, at der ikke er Aktiv Junior i ferieperioderne; Vinterferie, Påskeferie, Sommerferie (kun juli), Efterårsferie, Juleferie og øvrige helligdage.
Aktiv Junor medlemmer har også lov at deltage i Familie Fitness, i følgeskab med egen forælder, som også har gyldigt medlemskab. Dette gælder hver lørdag og søndag i tidsrummet kl. 12.00-15.00.
Abonnementet inkluderer også fri adgang i Arden Svømmehal i offentlige åbningstider.
Et medlemskab til Aktiv Junior koster kr. 99,- pr. måned, og man tilmeldes ved at udfylde en tilmeldingsblanket, som underskrives af en voksen forældre/værge, da der også skal udfyldes kontooplysninger. Blanketten kan printes fra Arden Hallernes hjemmeside, eller man kan få udleveret en fysisk seddel fra personalet. Når sedlen er afleveret til Arden Hallerne, opretter vi barnet i systemet, og barnet kan starte med øjeblikkelig virkning. I modtager også en velkomstmail (som skal gemmes), hvor barnets personlige login-nummer findes.
Arden Hallerne har fået en del henvendelser vedrørende udløb/fortsættelse af Aktiv Junior. Helt konkret går forespørgslerne på, om barnet må fortsætte i Aktiv Junior, når det fylder 15 år, for derved at kunne fortsætte med sine klassekammerater/træningskammerater.
Hidtil har svaret været nej, men i Arden Fitness kan vi mærke behovet for fleksibilitet. Så fremadrettet vil barnet kunne opnå dispensation, selvom det er fyldt 15, til at fortsætte resten af skoleåret (typisk 7. eller 8. klassetrin), så man kan følges i Aktiv Junior Fitness sammen med sin årgang.
VIGTIGT: Som altid, når et barn fylder 15 år, overgår det til et almindeligt fitness abonnement, som koster kr. 219,- pr. måned. Prisændringen sker helt automatisk.
Skulle man sidde og være i tvivl om der også kan gives dispensation om den nedre aldersgrænse på Aktiv Junior, er det vigtigt at understrege, at barnet først kan starte i det øjeblik, det fylder 12 år, af fysiologiske og sikkerhedsmæssige årsager.
Aktive hilsner fra
Arden Fitness