< Tilbage

Holdtræning i Arden Fitness06-11-2020 - 15:44

Lige nu lyder forsamlingsforbuddet på 10 personer ved holdtræninger. Det betyder selvfølgelig, at vi kan have færre på hvert hold sammenlignet med det antal, vi plejer at have. For at kompensere for det, har vi oprettet ekstra hold, så vi fortsat kan have mange medlemmer igennem til træning. Om onsdagen har vi adgang til hal 2 og det giver os mulighed for at dele hallen op i to områder og dermed have flere med til en holdtræning. Retningslinjerne for opdeling af grupper til holdtræninger følger her:

Til holdtræning må der være 10 personer til stede (inklusiv instruktøren). Det gældende forsamlingsforbud respekterer og følger vi fuldt ud. Der må dog gerne være flere adskilte grupper til stede ved samme holdtræning - dog kun så længe, at der er tale om forskellige grupper, der hver især holder sig indenfor forsamlingsforbuddet. Hvis der er flere grupper til stede under den samme holdtræning, skal vi sikre, at der er tilstrækkelig afstand mellem grupperne, så de ikke udgør én samlet gruppe. Til de holdtræninger, hvor vi har adgang til den store idrætshal kan du derfor opleve at træningen foregår i to grupper, hvor hver gruppe består af max. 10 personer, som får hver deres del af idrætshallen.


En instruktør eller træner må gerne have ansvaret for aktiviteterne i flere grupper, HVIS han/hun kun er en del af den ene gruppe – han/hun må således ikke have kontakt med de andre grupper. Den ene gruppe følger derfor med i træningen på afstand fra instruktøren.
Derfor vil I kunne se på holdplanen at holde hold hedder station 1 og station 2 efter holdnavnet. Det er for at forklare, hvor i hallen I skal placere jer.


Station 1:
Møder ind før holdet reelt starter - følg det mødetidspunkt, der står ved din booking. Ved ankomst: gå ned i bunden af hallen. Her skal du stå sammen med resten af station 1 og må ikke bevæge dig over på den anden halvdel af hallen, da grupperne ikke må blandes sammen.


Station 2:
Møder ind til holdets start. Gå derfor ikke ind i hallen før tid - følg det mødetidspunkt, der står ved din booking. Ved ankomst: bliv i den halvdel af hallen, der er tættest på indganegn. Her skal du stå sammen med resten af station 2 og må ikke bevæge dig over på den anden halvdel af hallen, da grupperne ikke må blandes sammen.
 

< Tilbage