Mariagerfjord smider fedtet

Konkurrencens start

Konkurrencen starter søndag d. 7. januar 2018, hvor der er startvejning i Arden-Hallerne fra kl. 9.00 – 13.00. Her vil alle få lavet en kropsanalyse, hvor vægt, muskelmasse og fedtprocent fremgår – dine informationer vil blive registreret under din private profil på den hjemmeside, der hører til konkurrencen. Det er kun dig, der kan se din vægt, fedtprocent og muskelmasse. Du vil ved tilmelding få et personligt login til hjemmesiden, hvor dine fremskridt kan følges. Derudover vil du kunne se dit holds navn, navnet på dine holdkammerater og opdatere din vægt ugentligt.

Ugens taberhold

Når du deltager i Mariagerfjord smider fedtet er der mulighed for at vinde lækre præmier hver uge! For at holde motivationen i top vil du og dit hold nemlig kunne deltage i ugentlige konkurrencer, hvis alle på dit hold opdaterer deres vægt hver søndag inden kl. 23.59. Du skal altså sørge for at veje dig selv og derefter indtaste din vægt på din profil. Hver mandag kårer vi den forrige uges taberhold og herefter vil holdet blive offentliggjort på hjemmesiden, Arden-Hallernes facebookside og derudover vil holdkaptajnen få direkte besked via mail. Vinderholdene kan blive indkaldt til kontrolvejning før de får udleveret en eventuel præmie.

Obligatoriske vejninger

Der er tre obligatoriske vejninger, hvor alle holddeltagere skal have foretaget en kropsanalyse for at deltage i konkurrencen om hovedpræmierne. Hovedpræmierne overrækkes til slutvejningen (som er en af de tre obligatoriske vejninger) til de tre hold, der er faldet mest i fedtprocent.

De obligatoriske vejninger er:
Startvejning d. 7. jan. fra kl. 9.00 – 13.00
Midtvejning d. 25. februar fra kl. 9.00 – 13.00
Slutvejning d. 31. marts (fra kl 10.00 - 14.00), d. 3. april (fra kl. 10.00 - 14.00) eller d. 4. april (fra kl. 16.00 - 20.00).

Derudover kan du og dine holdkammerater i alle de andre uger tilkøbe en kropsanalyse til kun 50,-, som personalet i Arden-Hallerne vil sørge for at opdatere på din profil. Ønsker du at tilkøbe en kropsanalyse skal du kontakte os på .

Kropsanalysen

Kropsanalyserne foregår på en InBody 270, som er en kropsanalysevægt der indeholder en ny og avanceret teknologi til at analysere kroppens sammensætning af fedt- og muskelmasse. Vejningen tager omkring 2 minutter.

Tilmelding

OBS! Tilmelding åbner i slutningen af december og lukker d. 7. januar kl. 12.00.
Hvert hold skal have en holdkaptajn, der står for at oprette holdet på hjemmesiden. Herefter vil alle modtage en velkomstmail. Når din og dine holdkammeraters betaling er gennemført er holdet tilmeldt konkurrencen.

Pris

Hver enkelt deltager betaler et beløb for at være med i forløbet. Der er forskellige priser alt efter, hvor meget du ønsker at have med i dit forløb – og du behøver ikke at have købt samme forløb som dine holdkammerater.

Deltagelse i forløbet koster 225,- pr. person. For den pris får du:

  • tre kropsanalyser
  • en privat profil, hvor du kan følge din fremgang
  • ugentlige ekspertråd og motiovation via mail
  • foredrag ved forløbets start
  • mulighed for at vinde en masse fede præmier

Derudover kan du tilkøbe et light-medlemskab i Arden Fitness, der har en varighed på de 12 uger, som forløbet varer. Light-medlemskabet koster 99,- pr. måned og vil blive hævet i starten af hver måned. For de 99,- vil du få gratis adgang til Arden Svømmehal i offentlig åbningstid og ugentlige vægttabshold kun for deltagere i Mariagerfjord smider fedtet. Der er ingen oprettelsesgebyr på light-medlemskabet og efter de 12 uger vil dit medlemskab ophøre eller du har mulighed for frit at opgradere dit medlemskab til et almindeligt medlemskab i Arden Fitness, hvor du vil få fri holdtræning og træning i motionscenter for kun 189,- pr. måned.

Er du allerede medlem af Arden Fitness koster deltagelse i forløbet 225,- pr. person og med den pris får du:

  • tre kropsanalyser
  • din private side, hvor du kan følge din fremgang
  • ugentlige ekspertråd og motiovation pr. mail
  • foredrag ved forløbets start
  • mulighed for at vinde en masse fede præmier
  • adgang til vægttabshold