Træning og hygge til Aktiv Senior

Uanset om du er til styrketræning, holdtræning eller personlig træning, kan du forvente en bred vifte af muligheder.

Der er kommet flere seniorhold på programmet og det betyder, at der vil være formiddagshold alle hverdage. Tim og Connei står klar til at hjælpe dig igennem en træning, som du kan tilpasse, så den passer til dig. Både Tim og Connei har flere års erfaring med seniortræning og derfor kan du være sikker på en tryg og kompetent træning.

Hvad enten du er til udfordrende træning med sved på panden eller lettere aktiviteter, har vi noget, der passer til dig. For at deltage i aktiviteterne behøver du ikke andet end et par kondisko, tøj du kan bevæge dig i og et godt humør.

Når vi er færdige med at træne, vil der som altid være plads til en hyggelig snak over en kop kaffe i hallens foyer-område. En kop kaffe koster 5,-, der betales kontant ved fremmødet.

Pris & betingelser

Et Aktiv Senior-medlemsskab koster 149,- pr. måned og giver dig adgang til at træne i tidsrummet fra kl. 05.00 - 15.00. Som seniormedlem har du også gratis adgang til svømmehallens offentlige åbningstider, der ligger inden for tidrammen fra kl. 6.00 - 15.00. For at få fri adgang til alle svømmehallens offentlige åbningstider, skal du altså opgradere til vores almindelige medlemsskab.

For at være Aktiv Senior skal du være 60+ eller kunne dokumentere, at du er førtidspensionist.

Se de andre priser for medlemsskab her.