< Tilbage

Nyt hold!03-05-2017 - 11:05

Fra d. 17. maj kan du som noget nyt dyrke yoga i Arden-Hallerne. Det vil være et særskilt forløb, hvor du enten kan købe et klippekort eller betale fra gang til gang.

Yogaformen

Mange yogaformer er meget aktive, og arbejder med den muskulære del af kroppen, disse former for yoga kaldes “Yang”, og er den “maskuline” form for yoga. Yang yogaformer er oftest de former vi møder i fitnesscentre eksempelvis Hatha, Vinyasa og Astanga Yoga. 

 

Yin er derimod en mere rolig og “feminin” form for yoga. Denne yogaform er en meget blid yogaform, der går ind og arbejder aktivt med det indre: både sind og krop. I kroppen arbejdes der i yin-stillinger med bindevævet og at styrke ledene. Roen i denne yogaform bliver implementeret i form af stor fokus på vejtrækningen. Forskellen ved Yin yoga, er at man frem for at have mange forskellige stillinger med kort stræk, fokuseres der på få stillinger med et stræk på mellem 3-5 minutter. Gennem stillingerne og fokus på åndedrættet arbejder vi med sindet, hvor målet her er at skabe ro, eftergivenhed og stilhed i både sind og krop. 

 

Hvad er bindevæv?  Bindevævet sidder rundt om knoglerne, musklerne, leddene og organerne. Vævet hænger sammen i hele kroppen, og søger bl.a. for transport af energi. Derudover transporterer bindevævet streshormoner. Går vi og er stressede, vil vi derfor kunne mærke at bindevævet er stift og usmidigt, hvilket kommer til udtryk i at vi vil føle os stive i kroppen og kan have smerter i eksempelvis len eller ryg. 

 

Yogaformen er for dig, der enten aldrig har stiftet bekendtskab med yoga, eller som har brug for et afbræk fra dagligdagens stress og jag. Målet for sessioner er, at vi kan gå hjem med ro i kroppen, og efter et kort forløb vil kunne mærke en ændring i hverdagen i form af mere energi og overskud, både i krop og sind, til de daglige pligter.  

 

Tid og pris

Yoga afholdes hver onsdag fra kl. 19.00 - 20.00. Er der stor tilslutning, vil der blive oprettet flere hold.

 

Du kan enten betale 75,- fra gang til gang eller købe et klippekort med 8 klip for 500,-.

 

Ønsker du at købe et klippekort, skal du bankoverføre 500 dkr. til:

Reg.nr: 9815 Kontonr: 4581958205. HUSK at skrive dit navn og YOGA.

Klippekortet gælder kun til yoga.

 

Ønsker du at deltage på holdet, skal du tilmelde dig via bookingkalenderen, som du finder under 'Arden Fitness' her på hjemmesiden.

 

OBS! Holdet vil også køre hen over sommeren.

< Tilbage